Navn: DEFF Dato: 2. december 2009 Kategori:
Aktiviteter Foråret 2010: Fire karavaner. Fire byer. En fælles temadag. Kompetenceudvikling med kreative resultater. Succesfuld udvikling gjort enkelt og praktisk. Brugeren i centrum. Alle kan deltage.
Du inviteres hermed på en guidet tur til Brugerland. Rejsen tager afsæt i, hvordan brugerindsigt kan styrke nutidens biblioteksservice og skabe fremtidens biblioteker. Du vil blive taget med på en fysisk karavane ud af biblioteket og derhen, hvor brugerne lever deres liv. Det er en opdagelsesrejse, hvor vi skal være nysgerrige på og udforske, hvad der sker i brugerland, hvad der betyder noget, og hvilken betydning det har.
Brugerkaravanen rammer:
-
Kursusdag i Århus den 15. marts
-
Kursusdag i København den 25. marts
-
Kursusdag i Odense den 8. april
-
Kursusdag i Aalborg den 22. april
-
Fælles temadag i Århus den 3. maj
Rejsen stopper dog ikke her, for den lokale brugerkaravane følges op af en fælles temadag i Århus den 3. maj. Her deles de lokale erfaringer omkring metoder og lokale brugere, og du og dine kolleger er med til, i en udviklingssession, at bidrage til konkret idéudvikling af relevant biblioteksservice for fremtiden. Bag invitationen står Mødet med brugeren, en programgruppe under DEFF.
Brugerkaravanen: Fakta, metoder og udbytte Fakta: Tag med karavanen enten i Århus den 15. marts, København den 25. marts, Odense den 8. april eller Aalborg den 22. april. Du møder en gruppe kollegaer fra forskellige biblioteker. Du arbejder konkret i mindre grupper. Din gruppe får sin egen minibus og kører rundt for at udforske de kontekster, brugerne er i. Du bliver guidet hele vejen af en ekspert, der instruerer og hjælper dig. Du får metoder til at se på brugerne på nye måder. Det bliver afprøvet i praksis. Det bliver sjovt. Metoder: Der bliver arbejdet med samfundsvidenskabelige metoder, herunder særligt observation og interviews og hvordan man går fra data til indsigt? Der vil være særligt fokus på, hvordan du kan inddrage metoderne i din hverdags møde med brugerne. Udbytte: Udbyttet af en guidet tur til brugerland er, at du får kendskab til simpelt anvendelige metoder, du kan bruge i den daglige lokale idé- og videreudvikling. Du kan gentage metoderne.
Den nationale temadag: Fakta, metoder og udbytte Fakta: Den 3. maj 2010 i Århus. En hel dag. Deltagere der har deltaget på brugerkaravanen. Deltagere der ikke har deltaget på karavanen. Alle er velkomne. Hør erfaringer og indsigter pba. karavanens resultater. Skab fremtidens bibliotek. Idéudviklingslaboratorium. Idévurdering ved specialister. Fernisering og introduktion til Rejseguiden, så metoderne kan gentages. Metoder: Forskellige kreative metoder, som brainstorm, idéyatsy, ord- og billede-triggere og lignende. Udbytte: En dialog om hvilke strategiske og organisatoriske indsatser der skal til, for at gøre udvikling og brugerlogik til en del af hverdagen på bibliotekerne. Nyt indlæg fra ekspert. Et idékatalog. En inspirerende, lærerig og sjov dag.
Deltagerprisen
- den lokale kursusdag er på 350 kr.
- den fælles temadag er på 550 kr.
- deltager du begge dage er prisen 750 kr.
Der er åbent for tilmelding i perioden fra den 3. december 2009 til den 1. februar 2010. Der er et begrænset antal pladser, så din tilmelding vil blive be- eller afkræftet kort efter tilmeldingsfristens udløb. Nærmere oplysninger om indbetaling af deltagerpris vil følge med en bekræftelse af din plads på Brugerkaravanen. OBS! Ved tilmelding bedes oplyst EAN-nummer i feltet "kommentar".
God tur på Brugerkaravanen!
Venligst Christina Vega cvpe@kb.dk - Projektassistent på Brugerkaravanen
På vegne af: Tina Pipa – programgruppeleder Mødet med Brugeren, DEFF
|